Stresstest / FIA Licens

Angående stresstest til international FIA licens.

Blot til orientering og da der har været en skærpet kontrol omkring dette så kræves det i FIA´s regulativer (APPENDIX L CHAPTER II kapitel  1.3) for de internationale licenser dvs. alle FIA licenser til historisk race, dragracing, karting, banesport og rally at kørere over 45 år med to års mellemrum skal have foretaget ”maximum or below maximum stress test”. Den krævede  stresstest er den engelske betegnelse for en såkaldt cykletest eller også kaldet arbejds-ekg.

Ved undersøgelsen kigges der på hjertet med et hjertekardiogram (EKG) og på blodtrykket under stigende fysisk belastning på en kondicykel eller et løbebånd. Et hjertekardiogram er en undersøgelse hvor hjertets elektriske aktivitet  måles. Ved undersøgelsen kan man vurdere eventuelle forstyrrelser i hjerterytmen og eventuel iltmangel i hjertemusklen som viser sig under fysisk arbejde. Derudover kan den fysiske arbejdsevne (konditionen) vurderes.

Undersøgelsen varer ca. 45-60  minutter, hvor der skal cykles i ca. 10-20 minutter under gradvis stigende belastning.
Undersøgelsen foregår hos en speciallæge i hjertesygdomme. Din egen læge kan ikke udføre denne slags undersøgelser, men bliver nødt til at henvise dig, og der skal så vedlægges en kopi af arbejds-ekg´et til den sædvanlige  motorattest (”Blanket til helbredsmæssige oplysninger ved udstedelse af kørekort”) og licensen.

Du kan forsøge at få din egen læge til at spørge den lokale hjerteafdeling om de har mulighed for at lave dette arbejds-ekg. Oftest bliver din læge dog nødt til at henvise til den nærmeste hjertespecialist på et privathospital  eller i praksis, hvor undersøgelsen typisk koster mellem 2200,- og 3500,- kr.

Nordcare A/S, Center for Forebyggelse og Sundhed, Gothersgade 42, 1 sal – 1123 København K, tlf.: 72 10 00 61, www.norcare.dk tilbyder at lave arbejds ekg´et incl. speciallægeerklæring til 1700,- kr.

Hvis man vælger at få foretaget undersøgelsen i Tyskland kan det  f.eks. foregå ved speciallæge i hjertesygdomme Dr. Müller og Dr. Kiesbye (Marrensdamm 5 i Flensborg, tlf.: 0049-46137151, www.kardiologie-flensburg.de) hvor undersøgelsen incl. en speciallægeerklæring på dansk kommer til at koste  ca. 60,- Euro (450,- kr).

Begge tilbud kræver ingen henvisning fra din egen læge, men blot en telefonisk aftale med klinikken. Det var ikke muligt at skaffe lignende aftale i Sverige da der her kun er få praktiserende speciallæger og disse  er underlagt faste aflønningsrammer.

Rev. aug. 2015

Powered by WordPress