Klasser

Topfuel TF

Top Fuel Dragstere TF er de hurtigst accelererende biler i verden. Den er opbygget med et langt rørchassis med små forhjul og store brede bagdæk samt en vinge bagerst til at holde baghjulene nede på asfalten ved høje hastigheder. Motorerne kører på Nitromethan, og kan yde over 6.000 HK. Meget af nitroen antænder først i udstødningen, så der står ofte meterhøje flammer op af udstødningsrørene. Når grebet er i orden accelererer de fra 0 til omkring 500 km/t på lige under 5 sekunder.

Funny Car FC

En Funny Car FC ligner en eksisterende bil, men er bygget kun til race I helstøbt carbonfiberkaros, som kan flippes og eller tages helt af og rørchassis. Motorerne kører på Nitrometan og kan yde omkring 4.000 HK. Når grebet er i orden accelererer de fra 0 til knapt 500 km/t på lige omkring 5 sekunder.

Top Methanol Dragster TM/D

Top Methanol Dragstere TM/D er opbygget med et langt rørchassis med små forhjul, og store brede bagdæk, samt en vinge bagerst til at holde baghjulene nede på asfalten ved høje hastigheder. Motorerne kører på methanol, og yder over 3.000 HK. Tiderne ligger på lige omkring 5,5 sekunder, med sluthastigheder på 400-415 km/t.

Top Methanol Funny Car TM/FC

En Funny Car TM/FC ligner en eksisterende bil, men er bygget kun til race. Et helstøbt carbonfiberkarosseri, som kan flippes op, eller tages helt af rørchassis’et, samt en vinge bagerst til at holde baghjulene nede på asfalten ved høje hastigheder. Motorerne kører på methanol og yder over 3.000 HK. Tiderne ligger på lige under 6 sekunder, med sluthastigheder på 380-400 km/t.

Pro Stock PRO

Pro Stock (PRO) biler er opbygget omkring et rørchassis med et karosseri i glasfiber. Dog skal tag og skærme være af metal. Dørene skal kunne åbnes, og der skal være bremser og affjedring på alle fire hjul. Tiderne ligger på lige under 7 sekunder, med sluthastigheder på over 300 km/t.

Pro Modified PM

Pro Modified PM indeholder meget modificerede eller specialbyggede biler som udviser stor lighed med ordinære biler med hel karos og virksomme døre. De skal have affjedring og bremsere på alle hjul. Motorstørrelsen er begrænset til 711 cui, eller til 527 cui med kompressor. Tiderne ligger på 6,4 sekunder og 340-360 km/t.

Competition A-D

I denne klasse samles to typer af biler: Altered og Dragster.

Altered biler er enten udstyret med fuldt karosseri og fungerende døre eller åbne med føreren centrals placeret.

Dragstere har givet navn til sporten og kan kendes op et langt rørchassis med ganske tynde forhjul og store brede bagdæk.

Motorerne i denne klasse må trimmes ubegrænset og som brændstof må der anvendes benzin eller metanol. Kompressor, turbo og lattergas er tilladt i forskellige kombinationer. Der er 36 underklasser i Competition afhængig af bilernes vægt og motorstørrelse så der køres med handicap start således, at en tung bil med en lille motor får et forspring frem for en let bil med en stor motor.Tiderne i denne klasse er derfor en bred vifte.

Super Comp SC

Super Comp SC er en klasse for Dragstere, Funny Cars og Altereds. Der er stort set ubegrænsede muligheder med hensyn til motorvalg og karosseritype. Minimumsvægten er 615 kg for 8-cyl. og 455 kg for 4-og 6-cyl. Ligesom Super Street og Super Gas, kører denne klasse med break-out, dvs. en tid der ikke må underskrides. Break-out tiden i Super Comp er 8,90 sek.

Super Gas SG

Klassereglerne for Super Gas SG er ret enkle; man må køre med næsten hvad som helst. Gamle Altereds og Funny Cars, Hot Rods, Pro Stockere, Roadsters, Sportsvogne osv. osv. Motorvalget er frit; smallblock, bigblock, 4, 6, 8-cylindre, benzin, metanol, lattergas, turbo, kompressor eller hvad man nu kan finde på, alt er tilladt. Super Gas er ligesom Super Street, en breakout klasse med fast index, der ikke må underskrides. Index i Super Gas er 9,90 sek.

Super Street SST

Super Street SST er biler med fuldt karos med skærme, hjelm, tag og virksomme døre. Sportsvogne og varevogne er tilladt. Super Street er en såkaldt breakout klasse med et fast index på 10,90 sek. der ikke må underskrides. Kører man under index i elimineringen, har man slået sig selv ud. Kører begge deltagere under index, er det den deltager, der kører tættest på index, der går videre. Hvis den ene deltager tyvstarter og den anden kører under index, så er det sidstnævnte deltager, der vinder.

Stock/Super Stock S/ST

Stock/Super Stock S/ST er en klasse der består af standardbiler, der skal overholde færdselslovens bestemmelser m.h.t. lygter, horn, viskere m.m. men behøver ikke at være indregistrerede. Næsten alt er forbudt. Af undtagelser kan nævnes ; slicks og at udstødningssystemet må fjernes. Klassen er inddelt i mange underklasser (index), og der køres med handicap således, at en tung bil med en lille motor får et forspring, frem for en let bil med en stor motor, samt med individuelt break out og dial under. Tiderne ligger på 9-13 sek. og sluthastigheden på 160-250 km/t.

Junior Dragster

Klassen er beregnet for børn og unge i alderen 10-18 år Bilerne må kun være dragstere med motor bagved køreren og max. strækning er 1/8 mile (201 meter) Junior Dragster er opdelt i 2 klasser J/S Junior Stock tilladt fra 10 år med Standard motor og J/M Junior Modified tilladt fra 12 år og må køre med modificerede motorer. Der køres med handikap start og individuel break out (dial-in) eller med samtidig start med forudbestemt break out.

Powered by WordPress